Møns FK for ca. 40.000 kr. af OK Benzin
Fodboldklub får 40.000 kroner i kassen
38.568 kroner. Helt nøjagtigt så mange penge har Møns Fodbold Klub netop modtaget fra OK i støtte.
Den økonomiske håndsrækning er en del af OK's omfattende støtte til både nationale og lokale foreninger på tværs af Danmark.
Med OK's sponsorkoncept kan alle uden selv at tage penge op af lommen støtte en organisation, forening eller idrætsklub, når man som OK-kunde bruger strøm hjemme, oplader elbilen eller tanker brændstof.
OK støtter over 4000 foreninger, organisationer og idrætsklubber over hele landet, og med sponsoraftalen får de fem øre pr. liter eller kWh, hver gang en OK-kunde tanker eller lader sin bil på farten, og én øre pr. kWh strøm fra OK hjemme.